Hundetøj – Dansk design i højeste kvalitet
Synes du også, at din hund fortjener tøj i god kvalitet med høj komfort?
Alt tøj hos Hipsterhound er lavet på mit hjemmekontor, hvor min egen hund, Balder, er ansat som kvalitetstester.
Det skal være behageligt for din hund at have tøj på, men kvaliteten skal også være i top. Derfor er alt nyt stof til sweatshirts og t-shirts ØKO-TEX 100 certificeret og jeg kvalitetstjekker materialet inden brug. Stoffet til både bandana og butterfly til hunde er genanvendt fra større restpartier, som jeg indkøber, og er primært lavet af økologisk bomuld, som øger komforten.
Hos Hipsterhound får du et eksklusivt design i dansk kvalitet.
Tøj til alle slags hunde – ingen hund er ens, heller ikke personlighedsmæssigt.
Hundetøj hos Hipsterhound kan fås til hunde i alle størrelser. Vi har både tøj til små, mellem og store hunde. Lad din hund sprudle af personlighed. Vores tøj produceres i et begrænset antal og oftest efter ordre, så du kommer sjældent til at se et lignende produkt i gadebilledet!
Er du i tvivl om, hvilken størrelse din hund bruger? Så se min størrelsesguide.
Det skal være behageligt for din hund at bære tøj, derfor er mit tøj produceret med fokus på pasform!
Vær opmærksom på at t-shirts til hunde med kort hår, kan have en tendens til at falde ned om halsen. Jeg anbefaler at du vælger en størrelse, som sidder til ved halsen.
Har din hund en lege-date? Så kan du gøre den ekstra fin med en bandana eller butterfly.
Hjælp din hund med at holde på varmen
Vidste du, at din hund har større tendens til at fryse jo ældre den bliver?
Derudover har pelstykkelse og underuld, samt sygdom også en betydning. Det er oftest de korthårede racer uden underuld, som nyder ekstra godt af en trøje, mens det er koldt udenfor. Du kan ikke kun stole på hårlængden. F.eks. har hverken Puddel, Shih Tzu eller Malteser underuld.
Tøj kan også hjælpe de langhårede hunderacer mod kulde og snavs. Pelsen bliver mindre beskidt når din hund har en sweatshirt på, og du slipper for en hovedrengøring.
Skal I ud på en lang og dejlig gåtur i den danske natur, så kan en trøje hjælpe din hund mod vind og vejr! Husk også, at jeg tilbyder forskellige sæt af halsbånd, seler og snore, til når din hund skal luftes.
Vigtigt at vide når du giver din hund tøj på
Tøj kan både være af praktiske årsager, men også blot for hyggens skyld. Hvis det er første gang, du giver din hund tøj på, er det ikke sikkert, at din hund er glad for det. I nogle tilfælde kræver det tilvænning.
Har du en hund, som ikke kan lide at få tøj på, så er det vigtigt at du roser din hund. Det kan du gøre med ord, berøring og godbidder. Du skal især være opmærksom på, ikke at grine eller lave sjov med hunden, hvis den ikke er komfortabelt i tøjet. Selvom hunden synes at kunne lide opmærksomheden, kan den stadig få en dårlig oplevelse.
Er din hund blevet opereret på kroppen, kan en t-shirt hjælpe hunden med ikke at slikke i såret. T-shirts kan i visse tilfælde erstatte hundekraven, som de fleste hunde ikke kan lide at bære.
Vær opmærksom på, at hunden ikke udviser tegn på, at den har det for varmt.
4 tegn på, at din hund kan have det for varmt:
- Hvis din hund gisper
- Hvis din hund savler overdrevet
- Har brug for at ligge meget ned
- Drikker mere vand end den plejer
I disse tilfælde skal du tage tøjet af din hund. Du skal især være opmærksom på symptomerne på varme dage.
Rengøring og pleje af hundetøj
Har du set Lady og vagabonden?
Hvis du har en hund som lady, der er lidt for fin til vand og mudder, kan du nøjes med at vaske tøjet en gang om ugen.
Har du derimod en vagabond, der elsker at smide sig i græsset, skal tøjet vaskes oftere.
Som tommelfingerregel skal tøjet blot vaskes efter behov.
Du kan altid både se eller lugte til tøjet, hvis du er i tvivl.
Du kan vaske tøjet under hanen, men det kan også gå i vaskemaskinen på 30 grader. Jeg anbefaler at du ikke tørretumbler tøjet for at bevare holdbarheden på produktet.
Se mere om produktpleje.
Hvis du har spørgsmål vedrørende brug eller pasform kan du kontakte mig her.