Gå til indhold

Kære skønne kunder

Da jeg stadig er i gang med at få Hipsterhound.dk helt op at køre vil der være en overgang hvor at der er risiko for eventuelt udsolgte farver og/eller længere ventetid. Beklager hvis det skulle ske, men vær forsikret om at jeg vil prøve at imødekomme jeres ønsker så godt som muligt.

- Maria fra Hipsterhound.dk

Hundesnor + Halsbånd + Sele - HipsterHound
Ringe og spænder
Fløjtesnor i BioThane - HipsterHound
Mindfull dogtrainer og Walther

5 gode grunde til at bruge en lang line på gåturen

5 gode grunde til at bruge en lang line på gåturen

Gåturen med din hund skal være en skøn oplevelse - både for dig og hunden. Det gælder uanset, om I træner eller går en hyggetur. 

Der er mange gode grunde til at lære at gå med lange liner. Her i indlægget kan du læse om, hvad det giver dig, som er føreren af linen, og hvad det giver din hund. Og ikke mindst den værdi og glæde, det skaber mellem jer, som makkerpar. 

Vidste du f.eks., at du får langt færre træk, når linen er længere? Og at en lang line kræver færre kræfter af dig og mere arbejde af hunden?

 

1: En lang line giver dobbelt op

Alle hunde har brug for at komme ud at arbejde. Her mener jeg at bevæge sig og bruge snuden på gåturen. Nogle racer har naturligvis brug for mere end andre. 

Selv har vi Walter. Han er en formel 1 fra april 2021. Han har et stort behov for bevægelse og snusearbejde på gåturen. Det kan liner på 5 og 10 meter give ham. 

Når du bruger 5 eller 10 meter liner på gåturen, giver du din hund dobbelt op på meteren. 

En 10 meter line giver reelt din hund 20 meters bevægefrihed - 10 meter foran og 10 meter bagved dig. Det betyder, at din hund får mulighed for at løbe og røre sig på en helt anden måde, end når du f.eks. bruger en snor på 2 meter. 

Med en lang line giver du i tillæg din hund mulighed for at bevæge sig i sit tempo. Det betyder langt færre stop og langt mere bevægelse på turen - også for dig.  

Studier har vist, at hunde rent faktisk tilbagelægger 1,5 km mere med en 5 meter line, end med en snor på 2 meter. 

 

2: En lang line bliver en forlænget arm

En forlænget arm giver tryghed og sikkerhed, når du skal træne løs eller har udfordringer med dit indkald. 

Når du slipper linen og lader din hund gå løs med linen på, kan du hurtigt få fat i linen igen. Det kan du, fordi din arm er blevet forlænget med linens længde. Det gælder også, når du træner indkald. 

At have en forlænget arm giver dig sikkerhed og tryghed i træningen. Når du føler dig sikker og tryg, skaber det ro hos din hund. Det er det ultimative udgangspunkt for indlæring hos jer begge.

 

3: En lang line giver din hund plads til at snuse

Når du bruger en snor på 2 meter, kommer du meget hurtigt for tæt på hunden eller den kommer meget hurtigt til at trække i dig. I får en gåtur med mange og små stop. 

Genkender du det? 

Der sker det, at når du kommer for tæt på hunden, oplever den, at du ånder den i nakken. Det forstyrrer den i sit snusearbejde. Det resulterer i, at din hund ikke får plads og ro til danne sig et billede af den verden og det miljø, du har sat den i. Det kan sammenlignes med, at nogen hele tiden stillede sig ind foran dig og tog dit udsyn. 

Lige netop derfor er liner på 5 eller 10 meter geniale. De sikrer, at du giver din hund arbejdsro og plads til at snuse og bevæge sig i sit tempo - uden at du forstyrrer den. Det kræver naturligvis træning at nå dertil, og jeg garanterer, at I får langt bedre gåture sammen.

Noget af det bedste, du kan give din hund, er frihed til at bruge snuden også på almindelige gåture. Du kender det måske fra søgeopgaver, spor eller nosework – men en almindelig gåtur med snuden i jorden, kan det samme.

Næsearbejde stimulerer hundens hjerne. Det gør den mentalt og naturlig træt. Studier viser, at 20 minutters koncentreret næsearbejde svarer til halvanden times gåtur. 

Derfor anbefaler jeg altid, at du giver din hund lov til at bruge snuden på jeres almindelige gåture.

 

4: En lang line resulterer i færre træk

Med en snor på 2 meter kommer din hund hurtigt til at trække i dig. Er du som de fleste bliver du irriteret, hiver tilbage og skælder ud. I virkeligheden ville din hund bare hen at snuse til det miljø den er i. Den bevæger sig hurtigere på sine 4 ben, end du gør på dine to - og vupti så er de 2 meter i snoren brugt. Derfor anbefaler jeg, at linen skal være minimum 5 meter, fordi det giver større frihed til bevægelse, og I får med garanti en hyggeligere gåtur sammen.

 

Faktisk er jeg meget modstander af træk. Det er jeg af to årsager.

 

  1. Den første handler om sikkerhed. Når din hund trækker, kan den potentielt rive en skulder eller andre led af led. Det er farligt. 
  2. Den anden handler om, at tryk (træk) avler modtryk. Det er et yderst skidt udgangspunkt for ethvert samarbejde og enhver indlæring.

 

Derfor har jeg nultolerance overfor træk. Det gælder både fra mig og min hund – og det gælder uanset længden på snoren eller linen. 

 

Når jeg går med lange liner, kan de kun blive stramme af to årsager: 

  1. Enten fordi den ikke er længere.
  2. Eller fordi jeg vælger at stoppe den for at afværge en uønsket situation. 

 

Jeg ved, at der er langt færre træk, når linen er længere. Noget de færreste tænker over og forbinder. 

Derfor er 5 og 10 meter liner geniale, fordi de er med til at eliminere træk. Alene af den årsag, at du og din hund lærer, at en stram line altid betyder: Stop. 

En lang line sikrer jer en gåtur med frihed, bevægelse og ikke mindst en sund forbindelse mellem jer. Det kræver naturligvis træning at nå dertil, og jeg garanterer, at I får langt bedre gåture sammen.

 

5: Bad med hunden uden at blive våd

Når du bader med hunden i en lang line, slipper du for at blive våd. Linen giver dig nemlig mulighed for, at du kan gå eller blive stående på bredden, alt imens din hund sopper eller bader. 

Du kan også kaste noget ud i vandet, din hund skal hente. Her kan du vælge enten at holde fast i linen eller slippe den. Jeg slipper den altid. Fordi jeg hurtigt kan få fat i Walter, når han kommer ind til mig. Vælger du at holde fast i linen, vær opmærksom på, hvor langt du kaster. Det kan give våde sokker.

At bade med en lang line, er ikke den øvelse, du skal lægge ud med, når lange liner er nyt for dig og din hund.

 

Fakta om brugen af lange liner

Du får:

  • Færre små stop på gåturen. 
  • Flere skridt på kontoen.
  • Din hund følger dig.
  • Ro, tryghed og sikkerhed på gåturen.
  • En stimuleret, glad og naturlig træt hund.

 

Du undgår:

  • At hunden trækker.
  • At du hiver og skælder ud.
  • At du forstyrrer din hund i sit snusearbejde.
  • At I har mange små og korte stop på gåturen.

 

Det giver du din hund:

  • Frihed til at røre sig i sit eget tempo.
  • Mulighed for at bruge snuden meget mere.
  • At kunne gå løs med linen på.
  • At kunne bade med linen på, uden selv at hoppe i bølgen blå.

 

Lad mig hjælpe dig

Har du brug for hjælp til din hund og til at komme i gang med at gå med lange liner, kan du række ud efter mig. 

 

Du fanger mig på 61 77 72 06 eller nadjaliva@outlook.com

 

Jeg garanterer dig, at der venter dig og din hund mange gode oplevelser sammen. I får masser af bevægelse - alt sammen mens I følges ad på hele turen. Det giver en mental stimuleret hund – og samtidigt en glad og træt hund.

 

Bliv inspireret og motiveret til at gå med lange liner her

Related Posts

Canicross
December 13, 2023
Sådan kommer du godt i gang med at løbe med din hund

Karoline Brinch, formand i hundeløbeklubben, DIRTY PAWS kommer her med lidt tips til dig, som gerne vil i...

Læs mere
Styrk samarbejdet med din hund: 3 nemme øvelser du kan lave flere gange dagligt. - HipsterHound
July 04, 2023
Styrk samarbejdet med din hund: 3 nemme øvelser du kan lave flere gange dagligt.

At have en hund er en fantastisk oplevelse, men det kræver også arbejde og dedikation, især når det kommer...

Læs mere
Drawer Title
Lignende produkter