Gå til indhold
Lær at pleje din hund - HipsterHound

Lær at pleje din hund

Lær at pleje din hund

En stor del af det at have hund, handler om hundes velvære i form af pelspleje, negleklip, tjek af ører, øjne og tænder.

Det er en god ide at have faste rutiner hunden vænner sig til at blive håndteret. I dette indlæg får du både tips og gode råd til at pleje din hund.

 

Lugten fra hundes ører kan afsløre gener

Som hundeejer er det en god ide at kende din hunds ørelugt. Du bør jævnligt lugte til din hunds ører, så du ved, hvad der er normal.

Din hunds øre har en distinktiv lugt. Der er forskel på hunde. Det samme med lugten. Har du en race med lang pels i og omkring øreeller hængeøre, så skal du være ekstra opmærksom. Disse racer har oftest større tendens til at have øreproblemer, da fugt har svært ved at slippe ud.

Øreproblemer kan også være racebestemte, skyldes allergi og generelle hudsygdomme.

 

Almindelige symptomer på øreproblemer

De mest almindelige symptomer på at hunden har øreproblemer er at øret ændrer lugt. Et af de mest almindelige symptomer på at hunden har øreproblemer er at øret ændrer lugt. Men der kan også være andre tegn:

Hunden ryster på hovedet
Hunden klør mere i øret end normalt
Øget produktion af sekret
Rødme og hævelse

Bemærker du et af disse symptomer ved din hund, skal du kontakte din dyrelæge.

 

Du kan være forebyggende

Hvis din hund har tendens til meget voks i øret kan du selv forebygge ved at rense med voksopløsende ørerens efter behov. Det er vigtigt at du ikke bruger vatpinde, eller kommer andet ned i øret. Sørg også for at tørre øret godt, hvis din hund har været en tur i havet, søer eller lignende.

 

Se på din hunds smukke øjne

For at vide hvad der er normalt for netop din hund, skal du kende din hunds øjne. Kig på dem dagligt, så du ved hvad der er normalt.

Har din hund en lille smule løbende øjne? Har den altid lidt søvn i øjenkrogen om morgenen?

Som udgangspunktet skal hundes øjne være klare og fugtige med lyserøde slimhinder. Men ligesom med ørerne, er hundes øjne også meget forskellige. Hos nogle racer løber øjnene mere end hos andre.

 

Symptomer på at din hund har øjenproblemer

Almindelige symptomer som kan indikere øjenproblemer hos din hund

Hunden kniber øjet sammen
Lysfølsomhed kan være et tegn
Rødme eller væske
Hvidt eller gråt område på hornhinden

 

Søg dyrlæge hvis du bemærker ovenstående symptomer.

 

Det kan du selv gøre

Ligesom hos os mennesker er øjnene hos hunde også sarte, og man skal passe godt på dem.

Du må selv kun skylle med saltvand, som kan fås på apoteket i små pipetter.

Det er meget vigtigt at du ikke rammer selve øjet, hverken med pipette, vat eller lignende.

Rens kun øjets omgivelser med vat eller et rent klæde. 

Har du en hund med meget hår omkring øjet, kan det være nødvendigt at klippe dette.

 

Væn din hund til at få klippet negle i en tidlig alder

De fleste hunde kan som udgangspunkt ikke lide at få klippet negle.
Det er vigtigt at lære den det så tidligt som muligt. Hunden bliver med tiden tryg ved saksen og ikke mindst dét, at vi holder poten.

Husk at bruge en neglesaks der er lavet til hunde.
Find en stor portion tålmodighed og de lækreste godbidder frem, og kom i gang. 

Klip neglene og sørg for at din hund ikke får smerter

Når hundens negle bliver for lange, kan neglen røre ved en hård overflade hver gang den går. Neglen bliver hver gang trykket tilbage og trykker enten på tåleddet eller tåen tvinges til at tviste til en af siderne.

Dette kan give meget ømme tær hos hunden. Når vi til dette punkt inden vi klipper neglene, vil hunden ikke synes om at vi håndtererpoten og slet ikke neglene. Samtidig kan man også risikere at neglen flækker eller hænger fast i noget, hvilket kan være meget smertefuldt for hunden og ofte dyrlægekrævende.

 

Hunde skal have børstet tænder 1 gang om dagen

Hunde kan få tandsygdomme, helt ligesom os mennesker. Måske endda flere.

Hos os mennesker sætter madrester m.m. sig fast på tanden og bliver til tandsten efter 12 timer. Hos hunde er det efter 24 timer.
Optimalt har hundes tænder derfor bedst af at blive børstet hver dag.

Det du skal holde godt øje med er bl.a. misfarvning af tænder, rødme og hævelser i tandkødet, knækkede og slidte tænder. Når man har hvalp, skal man også holde øje med, at der ikke kommer dobbelt-tænder og at tandstilling ikke generer hvalpen.

Er man i tvivl, kan man altid få vejledning ved dyrlægen.

 

Væn din hund til tandrensning i en tidlig alder

Væn din hund til at blive håndteret omkring munden. Start med at kigge den i munden, så den vænner sig til at blive rørt og undersøgt der. Her er det også altid vigtigt at vide hvordan din hunds mundhule ser ud når alt er normalt.

Når hunden har vænnet sig til det, kan du gå i gang med at vænne tn den til tandbørsten. Det er en god ide at starte let ud og tage lidt ad gangen, så hunden vænner sig langsomt til det. Nogle hunde er meget glade for hundetandpasta med lever smag.

OBS! Det er vigtigt at du ikke bruger din egen tandpasta til din hund, da hunde ikke kan tåle flour.

 

Pelspleje for blød og knudefri pels

Det er vigtigt at man sørger for at holde sin hunds pels fri for knuder og filter. For det første kan det gøre ondt på hunden og for det andet kan de vokse sig til meget store knuder, som man til sidst er nødt til at klippe helt af.

Sørg for at finde de/den børste der passer til lige præcis din hund.Er du i tvivl om hvilken børste der vil passe til din hund, anbefaler vi, at du kontakter en hundefrisør.

Hvor ofte man skal børste hunden er meget individuelt. Det samme gælder bad og klipning. Det afhænger af underuld, krøller, glat pels, fin pels, ruhåret osv.

En del hunderacer skal klippes på hele kroppen og flere gange om året. Nogle racer skal kun have klippet lidt på ører, faner samt hale. Nogle racer skal slet ikke klippes. Der findes dog også ruhårede racer, som har en særlig pels, der skal plukkes for at beholde sin vandafvisende effekt

 

Husk at vaske din hund, men ikke for ofte!

Hundes pels er i udgangspunktet selvrensende. Du skal derfor ikke vaske hunden for meget. Som grundregel siger man at man højst skal vaske hunden cirka en gang om måneden. Mange hunde kan nøjes med en gang eller to om året, hvis det da overhovedet er nødvendigt.

Hunden har et fedtlag på huden, som hjælper den med at holde varmen. Hvis man vasker for ofte, forsvinder dette lag.

Hunde skal ALTID vaskes med en shampoo til hunde, da der er forskel på pH-værdien hos mennesker og dyr.

Din pH-værdi er ca. 7,5 og din hunds pH-værdi er ca. 5,5.

Husk at være grundig når du vasker din hund

Pas på med at der ikke kommer vand i hundens ører, da våde ører kan forårsage ørebetændelse - kom eventuelt vat i ørerne.

Husk at skylle pelsen godt igennem, så der ikke sidder sæberester, og hav altid håndklædet klar, da det er naturligt for hunden at ryste sig lige så snart bruseren er slukket.

Vigtigst for både børstning, bad og klipning eller plukning er at vænne hunden til det på en god måde. Sørg for at det altid udløser de lækreste godbidder.

Selvom man har en vandhund er det ikke ensbetydende med at den også vil elske at blive vasket. Faktisk synes rigtig mange hunde ikke at badet er rart. Det er derfor en fordel, både for dig og din hund, at lære den at et bad er en behagelig rutine.

  

Kærlige hilsner de to veterinærsygeplejersker

Natasja og Michelle, Vadum hundesalon og Hund i Centrum

 

Related Posts

Canicross
December 13, 2023
Sådan kommer du godt i gang med at løbe med din hund

Karoline Brinch, formand i hundeløbeklubben, DIRTY PAWS kommer her med lidt tips til dig, som gerne vil i...

Læs mere
Mindfull dogtrainer og Walther
September 25, 2023
5 gode grunde til at bruge en lang line på gåturen

Fakta om brugen af lange liner Du får: Færre...

Læs mere
Drawer Title
Lignende produkter